Estobar Santos

Blomsternes sprog

 

Hvorfor fjerner jeg den tabte trøje
en har hængt over stakittet
For at den der tabte den nemmere
skulle kunne finde den igen

Hvorfor lader jeg den ikke bare
blive hængende i regnen
Blæsten og den mærkelige kulde
der pludselig er dukket op

Kulden midt i sommerens forsøg
på at blive til en rigtig sommer
Rigtigt målt efter det som jeg kan huske
om en sommer for flere år tilbage
tekst + digte