Estobar Santos

Blomsternes sprog

 

Vi sejler af sted
i melankoliens og smertens båd
Vi drukner os i glædens
korte tid

Vi lader dage
blive til evighedens støv
Mens vores kroppe
og denne antydning af et sind
eller en sjæl ældes

Vi lader altid en lille del
af den verden der omgiver os dø
og tager ligeledes antydningen
af en skæbne i egen hånd

Vi er rejsende
men kan altid vende tilbage
Melankoliens, smertens og glædens
havne er uendeligt store
tekst + digte