En ånd i junglen sagde
at jeg ville miste benet
jeg tænkte på Amazonas
alligatorernes forstenede smil
Søens perler, karret af uld
diamantblomstens hvisken
i naturmelodiens bånd
Til højlandet kom jeg
på krykke og med
hjælpende hånd
landskabets gitter og lama
der fuldendte lykken
Kæde af mange tunge led
Genfinde, genforenet
jeg indånder den klare, friske luft
Hvem er vi, hvor går vi hen
hvad laver vi her
nu er det unødigt
at spørge mere
|